
Fhv. kongelig konfessionarius og biskop Erik Norman Svendsen bliver begravet fra Garnisonskirken.
Den 10. august døde fhv. kongelig konfessionarius og biskop Erik Norman Svendsen efter kort tids sygdom. Han blev 85 år gammel.
Tirsdag bliver Erik Norman Svendsen begravet fra Garnisonskirken i København, og her er familie, venner og kolleger mødt op for at sige et sidste farvel.
Blandt deltagerne ved begravelsen er kong Frederik og dronning Mary, som Erik Norman Svendsen kom helt tæt på gennem sit arbejde som kongelig konfessionarius fra 2008 til 2018.
Se billederne af deltagerne til Erik Norman Svendsens begravelse i galleriet øverst i artiklen.