
Julia Sofia blev overrasket med et skønt babyshower af alle dem, som hun holder af.
Det var en stor overraskelse, da influencer og tidligere “Vild med dans”-deltager Julia Sofia blev fejret med et babyshower, hun sent vil glemme.
Den kommende mor, der venter en lille pige, blev nemlig fuldstændig taget på sengen, da hendes lillesøster og mor havde planlagt en dag fyldt med forkælelse med venner og familie.
På Instagram afslører lillesøsteren Ida, at dagen begyndte med en hyggelig frokost inden gæsterne havde en helt særlig opgave.
I stedet for klassiske kort skulle de hver især medbringe deres yndlingsbørnebog, så Julia Sofia kunne få sit “eget” lille bibliotek af børnebøger.
Men overraskelserne stoppede langt fra der.
Familien havde også tænkt praktisk.
De har nemlig arrangeret hovedrengøring i hjemmet, så alt står klar, når Julia Sofia og Mark Abildhauge vender hjem fra hospitalet med deres nyfødte datter.
Derudover blev der til arrangementet forberedt masser af mad til fryseren, så den lille familie kan fokusere på hinanden i den første tid. Menuen stod blandt andet på lasagne, tærter, toast, bananbrød og smoothies.
Du kan se en video fra det kærlige babyshower ved at klikke HER.